| 01 |
Anslaget
Her i anslaget præsenteres Vesterbro i billeder over et lejekasernekvarter fra 30'erne i silende regn. Esters skrivetrang og digterlyst anslås allerede her. Det er også her, at problematikken om Esthers angst og manglen på privatliv for alle medlemmer i familien introduceres.
|
00:00:00
|
| 02 |
Præsentationen
I præsentationen møder vi de mennesker og miljøer, der findes i arbejderkvarteret: Livet i gården og i gaden, snobberiet mellem forhus-baghus og Frk. Thomsen, der senere viser sig at være prostitueret, flytter ind. Hun bliver centrum for Esthers drømmerier om et bedre liv uden for gaden. Vi ser også Esthers delvise utilpassethed i skolen, hvor hun på den ene side er en drømmer, der ikke passer ind i et akademisk miljø. På den anden side er det her, kærligheden til ordene har mulighed for at komme frem, hvilket Esthers klasselærer er opmærksom på. Men senere i filmen har hun ikke overtalelsesevne nok til at få Esther til at gå i gymnasiet. Vi møder også veninden Lisa, der er bedsteveninden, den gæve, men fortabte vesterbropige, der stjæler og søger grænser. Lisa ved alt, hvad Esther ikke ved om livet generelt og seksuallivet i særdeleshed.
|
00:05:42
|
| 03 |
Uddybning
Her uddybes de allerede anslåede temaer fx: Den prostituerede nabo, der inviterer Esthers mor på kaffe, og der opstår et venskab mellem to kvinder. Esthers mor er splittet mellem at ville være ung og fandens i voldsk, samtidig ligger hun under for samfundets fordømmende opfattelse af kvinder, der kommer "i ulykke" eller er offentlige fruentimmere. Arbejdermiljøet på Vesterbro konkretiseres fx af Esthers tur til bageren for at hente gammelt brød eller af barnet, der bliver tilskuer til forældrenes seksualliv, eller Lisas fars overgreb på Lisa i sengen om aftenen og endelig længslen mod at blive konfirmeret, blive voksen og måske flytte hjemmefra.
|
00:14:56
|
| 04 |
Point of no return
Filmens vendepunkt indtræder, når storebror Carl bliver katalysator for Esthers fortsatte digtning. Esther og Carl skal være alene hjemme, og Carl finder og læser hendes digte. Det kommer til en konflikt mellem dem og igen træder spørgsmålet om den manglende mulighed for privatliv frem. Scenen ender med, at Carl fortæller Esther, at han synes, hendes digte er gode, selvom: "Kvinder ikke kan blive digtere", som han siger til hende. Dette er første gang nogen har læst hendes private skriverier, og det flytter noget hos Esther.
|
00:43:40
|
| 05 |
Klimaks
Konfirmationen nærmer sig, men venskabet med Lisa er gået i stykker, da Esther tager afstand fra tyverierne. Derfor er Esther ikke med, når de andre fra klassen konfirmeres i kirken. Esther skal konfirmeres borgerligt, hun kan ikke forstå, at hun ikke må få en rød i stedet for en hvid kjole. Igen spises Esther af med arbejderklassens selvpåførte moralkodeks: Borgerlig eller ikke borgerlig - den farve bruger man ikke! Man skal ikke gøre sig bemærket eller måske endda bedre, end man er! Selve festen rammes ind af faderens bemærkning: "Bare man ikke venter sig noget, så bliver man heller ikke skuffet!" Men storebror Carl er igen katalysator for Esthers skrivedrømme, for han giver hende en bog med lås til hendes skriverier - måske kan man forvente sig noget af fremtiden?
|
01:19:00
|
| 06 |
Udtoning
I udtoningen ses Esther skrive det første digt i sin nye bog: "Alene for dig". Digtet er udgivet i Tove Ditlevsens første digtsamling "Pigesind", og i den sidste scene danser hun i den røde kjole til digtet "Barndommens gade" med musik af Anne Linnet. Den røde kjole kunne også perspektiveres til digtet "Min nye kjole" også fra "Pigesind". Digtet er fyldt af en stemning optimisme og lyst til livet, når hverdagen bliver for grå.
|
01:23:37
|