I 2000 deltog 3 skoler i et udviklingsarbejde ang. anvendelse af bærbare PC'er med trådløs adgang til Internet.
En af Programdatatekets hovedaktiviteter er at igangsætte og understøtte afprøvnings- og udviklingsarbejder. Når nye tekniske muligheder opstår er det vigtigt at få afprøvet de pædagogiske muligheder. Det sker i større strukturerede udviklingsarbejder eller mindre, uformelle afprøvningsarbejder.
Programdatateket igangsatte i 1993 et afprøvningsarbejde, der afprøvede mange forskellige hard- og softwareprodukter i en stor del af skolens fag og på mange forskellige klassetrin. Siden er fulgt mange større og mindre projekter, som skolerne har været særdeles interesserede i at deltage i.