|
Beskrivelse af de enkelte udviklingsarbejder
1. Lyd i dansk/fremmedsprog
Formål:
Muligheden for at arbejde med tekst/lyd er til stede i en bog+bånd situation. På computeren har man mulighed for at arbejde mere interaktivt med lyd/tekster - i hvilke situationer kan disse nye muligheder udnyttes.
Udstyr, der skal være til stede på skolen: Et antal edb-maskiner, med Windows 3.1
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed: Mikrofoner/højttalere til alle skolens maskiner (max. 12 maskiner).
Øvrige bemærkninger:
Skolen skal mindst have 2 deltagende klasser og dække både faget dansk og et fremmedsprog (engelsk eller tysk).
Projektet løber indtil sommerferien.
3 skoler blev udvalgt til afprøvningsarbejdet.
På den første skole skulle 6 lærere deltage i udviklingsarbejdet. Der var både dansklærere og engelsklærere i gruppen, men allerede ved præsentationen af udstyret blev det klart, at mulighederne for at anvende lyd i forb. med skriftlig fremstilling i dansk på mellemtrinnet var særdeles begrænsede. Der ville givetvis være anvendelsesmuligheder i begynderundervisningen, samt i den indledende engelskundervisning.
Da resultatet af udviklingsarbejdet skulle gøres op efter ca. 2 måneder, forelå der ingen egentlige erfaringer. En enkelt lærer der havde 1. klasse, havde skrevet en enkelt side fra børnenes selvproducerede læsebog (præsentationer af hver elev) ind på computer og havde indlæst de 10-12 linier, der var i historien.
De øvrige lærer havde arbejdet med programmet, men ønskede ikke at deltage i møde om deres erfaringer, givetvis fordi de ikke mente at have opnået særlig store resultater.
På den anden skole deltog to lærere. Den ene havde nogen edb-erfaring, den anden næsten intet.
Begge lærere var ikke stolte af de resultater de havde opnået. Den ene havde slet ikke fået brugt udstyret, den anden havde arbejdet med det i nogle timer sammen med børnene. Der var udarbejdet en formfuldendt opskrift på hvordan lyd skulle integreres i tekstbehandlingsdokumenter, og børnene havde også fået sat såvel tekst, billeder og tale ind i dokumenter. Men undervisningsværdien var diskutabel (set ud fra et dansk-fagligt synspunkt).
Den 3. skole reflekterede ikke på brev om at udviklingsarbejdet kunne igangsættes. Hvorfor vides ikke, men det kan skyldes, at igangsætningstidspunktet blev forsinket, og at der derfor kun var kort tid tilbage af skoleåret.
Konklusion
Afprøvningsarbejdet har ikke været en succes efter normalt fulgte kriterier. Det er imidlertid ikke lærernes skyld. Dels var formålet for udviklingsarbejdet for svagt beskrevet, dels er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at benytte lyd i undervisningen på denne måde.
Lyd på computeren vil helt klart få en central rolle fremover, men måske primært i forbindelse med færdigtproducerede undervisningsprogrammer (lyd er indtalt af forlaget, der udsender materialet), samt i halvåbne undervisningsprogrammer, hvor der i forvejen er lavet en pædagogisk ramme, hvor lyd kan anvendes. Jvf. f. eks. undervisningsmateralet Rooms for Study, hvor eleverne kan indtale en engelsk tekst, og sammenligne deres udtale med engelske skuespilleres udtale af samme tekst.
2. Billeddatabase
Formål:
I §6-undervisningen skal der arbejdes med databaser under en eller anden form. Flere databaser i Windows-miljøet giver mulighed for at arbejde med både billeder og (fri)tekster. Hvilke emner kunne tages op, når slutproduktet skal være en visuel database.
Mulige emner for en 4. eller 5. klasse kunne være
a. seværdigheder i vores område
b. interessante bygninger i byen
c. kendte folk i lokalområdet
Der findes sikkert mange andre anvendelsesområder.
Udstyr, der skal være til stede på skolen:
En edb-maskine med Windows 3.0 eller 3.1
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
Programdatateket stiller databasen Superbase 4 for Windows til brug på en maskine til rådighed for skolen.
Endvidere vil Programdatateket være behjælpelig med at få billedmateriale ind i maskinen (udlån af scanner, kamera etc.)
2 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
Den 1. skole der skulle i gang, reflekterede ikke på brev om igangsætning af projektet. Læreren, der havde ansøgt om projektet havde planlagt at indsamle billeder af kalkmalerier fra lokale kirker. Det vides ikke hvorfor projektet blev droppet.
Den 2. skole der skulle i gang havde tidligere arbejdet med udviklingsprojektet ’Skoleavis’. 2 lærere der begge havde en 5.kl. til dansk og orientering havde planlagt at indsamle informationer om Viborg by. Man havde planlagt at indsamle informationer om erhversliv, fritidsliv, forretningsliv etc. Endvidere skulle elverne besøge deres forældres arbejdsplads og fortælle om arbejdet der, tage billeder osv.
Projektet blev igangsat, og det var (er) meningen, at det skal resultere i et materiale, der kan opleves på en skærm.
Som præsentationsværktøj blev programmet Borland ObjectVision valgt. Der var en række andre præsentations programmer på markedet, som blev afviklet under Windows, men da de var væsentlig dyrere end ObjectVision blev dette program valgt.
Det skal bemærkes, at udviklingsværktøjets pris ikke var en parameter Programdatateket behøvede at se på, men da programmet skulle installeres på 10 maskiner, og da da andre skoler via egne midler skulle have mulighed for at købe det samme program, skulle der tages hensyn til programprisen.
ObjektVision viste sig imidlertid ikke hensigtsmæssigt til denne opgave.
Den kodning, der skal til for at lænke to informationssider sammen er til at overse, men bliver alligevel et problem, når programmet skal anvendes i en 5. klasse. Værre var det imidlertid, at programmet ikke var i stand til at arbejde med billeder i 256 farver på en fejlfri måde. Det kunne lade sig gøre med visse krumspring, men chancen for at det gik galt var stor. Når computeren skal bruges som en del af et danskfagligt emne, skal de tekniske problemer ikke blot minimeres, men helt elimineres.
Lærerne, der gennem hele perioden havde udvist stort engagement, besluttede derfor at droppe den sidste fase af projektet midlertidigt. Udviklingsarbejdet blev således ikke definitivt afsluttet, men vil formodentlig fortsætte i det følgende skoleår, hvor eleverne så går i 6. kl.
Konklusion
Det var planlagt, at databasen SuperBase 4, som var en Windows-baseret databse, der kunne håndtere billeder, skulle have været benyttet i udviklingsarbejdet. Som allerede beskrevet blev ObjectVision valgt i stedet.
De problemer, der har været i forbindelse med computernes mulighed for at vise tilstrækkelig mange farver er til at løse i de fleste tilfælde, men man skal som edb-vejleder være opmærksom på problemet.
Det var planlagt at udlåne en farve-håndscanner, men i betragning af det antal billeder, der skulle viderebearbejdes, blev det besluttet at foretage scanning på A4-scanner i stedet for via håndscanner.
I løbet af den periode, der er gået siden udviklingsarbejderne blev tilbudt er priserne på A4-scannere faldet så meget, at skolerne nu selv har rådt til at købe en.
Orfeus vil om kort tid udsende et program, der er skræddersyet til et projekt af denne type. Prisen for programmet vil være meget lav. Da programmet leveres med skolelicens, vil man netop kunne lade alle elever i en klasse arbejde med layout af skærmpræsentationen, og ikke som det har været tilfældet i andre udviklingsarbejder, kun lade enkelte elever afprøve muligheden, fordi der kun har været en computer med nødvendigt hard- og software til rådighed.
Farveprintere og farvekameraer er ligeledes faldet dramatisk i pris i den forløbne periode, så langt de fleste skoler af egne midler vil kunne lave tilsvarende projekter.
3. Layoutarbejdsplads
Formål:
Et oplagt sted at placere en computer og printer er på skolens pædagogiske værksted. Det vil give lærerne mulighed for at skrive og layoute skole-hjem meddeleleser.
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
PD stiller fuld arbejdsplads med laserprinter til rådighed for udviklingsarbejdet. Maskinen indeholder tekstbehandlings-program og DTP-program (layoutprogram).
2 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
Den 1. skole der skulle i gang modtog udstyret med henblik på, som der stod i indbydelsen til at deltage i udviklingsarbejderne, at stille udstyret på pædagogisk værksted.
Da skolen havde modtaget udstyret, ringede man, og sagde, at det ville blive stillet i et edb-lokale, men at lærerne selvfølgelig havde adgang til computer/laserprinter.
Samtidig udtrykte man skuffelse over, at det medleverede software ikke var Windows-programmer, men tekstbehandling og layoutprogrammer til DOS-miljøet.
Da udviklingsarbejdet skulle afsluttes sendte skolen maskine og programmer retur, men reflekterede ikke på opfordring om at give mundlig eller skriftlig orientering om udviklingsarbejdets forløb. Det skyldes givetvis, at maskinen kun har fungeret som et supplement til de maskiner, der i forvejen fandtes på skolen, og altså ikke repræsenterede noget nyt.
Den 2. skole der benyttede udstyret var en kommunal ungdomsskole, der samtidig fungerer som åben datastue for lokalområdet.
På denne skole har man haft stort udbytte af layoutarbejdspladsen. Det gælder både skolens lærer, men også dele af lokalbefolkningen.
Konklusion
Udviklingsarbejdet har tildels vist, at læreres brug af computer bliver større, hvis maskinen står tæt på lærerværelse og/eller pædagogisk værksted. Samtaler med skoler hvor man netop har en maskine stående til dette formål, som i visse tilfælde også er suppleret med udvalgte undervisningsprogrammer, underbygger denne formodning.
4. Billedkunst
Formål:
Stiger motivationen for at benytte edb-maskinen som tegne/billed- redskab, når der er en farveprinter til rådighed ? Bliver der fremstillet billeder på computeren, som udnytter maskinens muligheder?
Udstyr, der skal være til stede på skolen:
En edb-maskine med Windows 3.0 eller 3.1
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
PD stiller en farveprinter til rådighed for skolen i den periode udviklingsarbejdet kører.
2 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
På den 1. skole var det 20 børn i 3. klasse, der arbejdede med Windows Paintbrush. Arbejdet strakte sig over 10-12 lektioner. I løbet af meget kort tid beherskede børnene grundfunktionerne i programmet, og læreren kunne iagttage, hvordan drenge, som normalt ikke kunne drives til at arbejde videre med en papirtegning i en efterfølgende time, kunne finpudse deres tegning, næsten i det uendelige.
Den udlånte farveprinter kunne ikke gengive skærmfarverne nøjagtigt - selv ikke, når der blev anvendt papir, der var specielt beregnet til farveprinteren. Dette er helt klart utilfredsstillende.
På den 2. skole havde en lærer ansøgt om at deltage i udviklingsarbejdet, men flere lærere skulle efter sigende i gang med at benytte udstyret. Der foreligger ikke konkrete produkter fra udviklingsarbejdet, som det er tilfældet fra den første skole, heller ingen rapportering fra de lærere, der skulle have benyttet udstyret, mens det var på skolen.
Læreren der tegnede sig for udviklingsarbejdet havde benyttet program og printer på valghold i 8.-9. klasse samt i en 5. kl..
Hans konklusion var, at printeren var for dårlig - man ville opnå bedre resultater ved at affotografere skærmbillederne.
Konklusion
Farveprintere, der skal benyttes i billedkunst bør have en væsentlig højere kvalitet end farveprintere, der blot benyttes når der skal fremstilles opslag, forsider til hæfter etc. hvor farverne benyttes til at fremhæve tekst. Som på alt andet edb-udstyr falder priserne konstant på farveprintere samtidig med at kvaliteten forbedres. Den udlånte printer kostede da den blev indkøbt ca. kr. 5000.- Der var tale om en blækprinter med 3 farver - den sorte farve blev fremstillet ved at blande de tre grundfarver.
Man kan i dag købe 4 farveprintere til en væsentlig lavere pris. Tiden for indkøb af farveprinter til skolerne er derfor rykket nærmere.
5. Skoleavis
Formål:
Mange skoler har arbejdet med layoutprogrammer i undervisningen. Teksten står sædvanligvis meget flot, men muligheden for at benytte aktuelt billedmateriale i en god kvalitet savnes. Vil billeder blive benyttet oftere, hvis der er let adgang til dem ?
Afprøvnings/udviklingsarbejdet kan evt. tage udgangspunkt i fremstilling af skole/hjem blad i dansk-undervisningen.
Udstyr, der skal være til stede på skolen:
En edb-maskine med Windows 3.0 eller 3.1
Windows-baseret DTP-program (f.ex. PageMaker, Timeworks for Windows eller Microsoft Publisher).
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
Programdatateket stiller digitalt sort/hvid kamera samt gråtone håndscanner til rådighed for skolen. Det digitale kamera giver mulighed for at indlæse billedet i computeren umiddelbart efter der er taget.
3 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
På den 1. skole fik to lærere i en 5. kl. i løbet af 3 timer en introduktion til programmet PageMaker, som ingen af lærerne havde prøvet før, til brugen af en håndscanner samt til et program, der kunne indlæse billder fra et digitalkamera. Unægtelig en stor mundfuld på en gang.
Lærerne gik imidlertid i gang med et projekt i deres to 5. klasser, der skulle resultere i en avis, der bla. a. indeholdt artikler og billeder om de to 5. klassers lejrskoletur til København.
I løbet af afprøvningsperioden blev der produceret en avis. Eleverne skrev artiklerne i det tekstbehandlingssystem, de var vant til at benytte, og lærerne importerede artikler og billeder, taget med digitalkameraet til PageMaker. Ved afslutningen af udviklingsarbejdet sagde lærerne, at de nu havde mod på at lade eleverne arbejde i layoutprogrammet næste gang, der skulle produceres et nyhedsblad.
Scanneren blev ikke benyttet, men kameraet blev flittigt brugt. Man var ikke imponeret af billedkvaliteten, men synes dog, at det havde sin berittigelse, da opslag og nyhedsbreve kunne produceres lynhurtigt. På grund af kameraets relativt lille punktopløsning, er det bedst til portrætfotos.
På den 2. skole fik læreren i en 6. kl en lynintroduktion til kamera, scanner og i dette tilfælde layoutprogrammet Microsoft Publisher. Der blev i afprøvningsperioden fremstillet to aviser. Den ene er i sort/hvid, hvor digitalkameraet primært blev benyttet til portrætfotografier af eleverne, den anden er i farver, og består dels af en række tegninger eleverne har fremstillet i et maleprogram, dels af sort/hvid billeder fra besøg på et landbrug. Den første avis blev layout’et af læreren, den anden blev lavet af en redaktionsgruppe på 3 elever, hvor især den ene var drivkraften. Læreren vurderer, at brugen af scanner og kamera var meget simpelt, og at layoutprogrammet kan benyttes fra ca. 5. kl.
På den 3. skole fik man udstyret stillet til rådighed på et senere tidspunkt end aftalt. Scanner og kamera blev derfor brugt i forbindelse med produktionen af årets sidste skoleblad der blev kombineret med et kursus for de lærere, der skal stå for skolebladet i det kommende skoleår. Man havde tre scannere til rådighed og var imponeret over kameraets muligheder - et kamera står nu på skolens ønskeseddel. Især i fiorbindelse med scanninger blev det klart, at skolens 386SX-maskiner var for langsomme, så man fremover vil lægge denne del på 486’ere.
Konklusion
Der er hos de lærere, der har deltaget i udviklingsarbejderne bred enighed om, at børn fra 5. kl. og opefter er i stand til at benytte såvel scannere, kameraer og layoutprogrammer, og at det er særdeles relevant at arbejde med disse ting i faget dansk.
De publikationer der fremstilles, vil få et løft, når der også anvendes billedmateriale. Kameraet, der blev afprøvet i dette udviklingsarbejde, koster nogenlunde det samme som farvekameraet, der blev benyttet i udviklingsarbejde nr.
11. Da de to kameraer også har nogenlunde samme punktopløsning, kan det være svært at afgøre hvilket apparat der er mest fleksibelt. At en skole kan have stor fordel af at disponere over en af kameratyperne er imdlertid helt sikkert.
6. Sequenser i musik
Formål:
Mange musiklærere er efterhånden opmærksomme på muligheden for at benytte computeren som redigeringsværktøj i forbindelse med udarbejdelse af nodepartiturer. Man kan indtaste en melodi på et klaviatur og derefter udskrive noder til alle stemmer på printer. Dette udviklingsarbejde skal imidlertid undersøge muligheden for at elever benytter computeren som en avanceret båndoptager, med efterfølgende mulighed for at manipulere lydbilledet.
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
Programdatateket stiller MIDI-interfac, sequenser program, keyboard og lydmodul til rådighed.
Udstyr, der skal være til stede på skolen:
Skolen skal have maskinemed Windows 3.1 placeret i musiklokalet.
2 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
På den 1. skole blev udstyret benyttet på et valghold i 6. kl. Der var 13-14 elever på holdet. De elever, der umiddelbart bedst kunne betjene og udnytte udstyret på egen hånd var de samme elever, der var vitale for sammenspillet i den store gruppe - dette var selvsagt et problem.
Eleverne lærte sequenserprogrammet at kende ved at arbejde med sangen Midt om natten, som læreren havde indspillet. Sangen lå som fragmenter, der ved hjælp af programmet kunne sættes sammen til en helhed. Dette var en god måde at få føling med programmets redigeringsmuligheder.
Læreren kunne godt tænke sig at prøve mulighederne af med en anden klasse, som har praktiseret en anden undervisningsform (som beskrevet i Lars Bonde: Akompono). Det ville også være rart, at have mere end en maskine til rådighed, når der skal gives en fællesintroduktion.
På den 2. skole blev udstyr og program ikke anvendt på den måde det var tiltænkt, men på en absolut lige så relevant måde. Udstyret blev benyttet som lærerens værktøj i musiklokalet i en 5. kl.. Ved hjælp af sequenserprogrammet kunne eleverne gennemlytte det nummer der skulle indøves. Man kunne på en nem måde lytte til alle eller udvalgte stemmer og på den måde skærpe opmærksomheden om f. eks. basstemme, rytmespil etc. Klassen indøvede ShuBiDua-nummeret sex-chikane. Nummeret var ikke indspillet af læreren, men købt hos musikhandler.
Konklusion
Begge lærere var enige om, at permanent computer i musiklokalet er ønskeligt, i første omgang som lærerens redskab.
Hvis eleverne skal have en introduktion til systemets anvendelsesmuligheder, vil det være rart, at der er flere maskiner til rådighed. Denne tilbagemelding er altså identisk med tilbagemeldingerne fra de fleste øvrige udviklingsarbejder, hvor der kun har været en maskine til rådighed. Hvis en del af skolens maskiner er udstyret med (billige) lydkort, er det faktisk muligt at give en samlet introduktion, når der gås på kompromis med lydkvaliteten. Men det er klart, at den lyd, der skal benyttes i musiklokalet, skal være af lige så høj kvalitet, som fra konventionelle instrumenter.
7. MM i engelsk (Rooms for Study)
Formål:
I løbet af de kommende par år bliver det almindeligt, at computerne er i stand til at arbejde med såvel levende billeder og lyd. Man regner med, at disse muligheder vil have stort anvendelsespotentiale i undervisning/uddannelse.
Udstyr. der skal være til stede på skolen:
Intet.
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
Computer, videopladespiller, samt program(mer), der udnytter dette maskinel.
3 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
På den 1. skole blev udstyret opstillet i et rum, der lå tæt ved elevernes klasseværelse. Dette var absolut ideelt. Afprøvningsperioden var af forskellige grunde (lærers deltagelse i kursus, lejrskoleuge etc.) begrænset til 4 uger, hvilket var alt for kort tid, til at inddrage materialet i undervisningen på en rimelig måde. Endvidere fik skolen først videobåndet, der skal være introduktionen til emnet, kort før afprøvningsperiodens udløb. Der var altså ikke tale om en ideel arbejdssituation.
Alligevel var både elever og lærer enige om, at materialet er et godt supplement til undervisningen. Nogle af eleverne savnede deciderede arbejdsopgaver i tilknytning til undervisningsmaterialet.
På den 2. skole blev udstyret opstillet i skolens sproglaboratorium. Da computeren også indeholdt et cd-rom drev, fik skolen udover materialet Rooms for Study, også en cd-rom ’English Vocabulary: Shopping’.
De 4 lærere, der havde arbejdet med systemet var enige om, at lyd og billeder på computeren, vil tilføre undervisningen noget nyt og tiltrængt. De var imidlertid også enige om, at når de to materialer blev sammenlignet, Rooms for Study som indeholder levende video og English Vocabulary, som indeholder animationer, var man mest begejstret for cd-rom’en. Grunden var, at man i dette program har indlagt arbejdsopgaver til eleven. Med jævne mellemrum stilles et par opgaver, der kan afgøre om man har forstået det afsnit, der just er gennemarbejdet.
På den 3. skole blev kun Rooms for Study stillet til rådighed. Udstyret blev benyttet af både 7. kl. og 8. kl. elever. Eleverne havde ligesom på de øvrige skoler nemt ved at betjene udstyret. Temaet i materialet appellerede til eleverne på disse to årgange.
De eneste negative kommentarer omkring materialet var, at der bør være flere maskiner til rådighed, for at materialet kan inddrages i normalundervisningen på en fornuftig måde.
Konklusion
Det er klart, at man i fremmedsprogsundervisningen fremover vil kunne anvende materialer af denne type. Afprøvningsarbejdet tog udgangspunkt i, at det var interaktiviteten i programmet, der skulle afprøves, ikke det specielle udstyr (laservision), dette materiale blev afviklet på.
Da kun en af skolerne havde mulighed for at sammenligne to forskellige undervisningsmaterialer, kan der selvfølgelig ikke laves en samlet konklussion. Men bemærkningerne fra skole 2 om, at cd-rom materialet med indlagte opgaver var bedst, vil nok alligevel kunne tiltrædes af de øvrige skoler.
Ressourcematerialer kan absolut anvendes i skolen, men i de fleste situationer vil det være en fordel for både lærer og elever, at materialerne også ledsages af egentligt undervisningsmateriale.
Som sagt var det ikke fremføringsudstyret, der skulle afprøves. Valget mellem animationer og levende billeder, der hidtil har været et økonomisk valg, vil i løbet af kort tid blive et pædagogisk valg, da cd-rom-mediet fremover også kan indeholde levende video.
8. Netværk
Formål
Vedligeholdelse af maskinerne på skolerne kan blive et tidsrøvende arbejde. Arbejdet vil blive minimeret, hvis maskinerne var bundet sammen i en eller anden for for net. Mange skoler har fået installeret netværk i administrationen, blandt andet for at kunne dele fælles ressourcer som printere, databaser etc. I undervisningen kan netværket måske også være løsningen i situationer, hvor harddisk-pladsen er ved at slippe op. Microsoft har lavet netværket Windows for Worksgroups. Kan det benyttes i undervisningen?
Udstyr, der skal være til stede på skolen:
Minimum 4 386-baserede maskiner med 4 MB RAM. Harddiskstørrelsen er uden betydning.
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
Netværkskort, kabler og programmer til 4 maskiner. Der vil i løbet af forsøgsperioden blive arbejdet med et netværk bestående af skolens 4 maskiner, samt et netværk med skolens 4 maskiner og en dedikeret server. Programdatateket stiller serveren til rådighed. Skolens edb-vejledere må påregne, at der skal bruges nogen tid på at få udstyret aftestet.
2 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
På den 1. skole blev Windows for Workgroups, vers. 3.1 installeret. Netværket blev installeret på 4 maskiner. Til en af maskinerne var forbundet et cd-rom-drev. Til en anden af maskinerne var der forbundet en blækprinter. Alle 4 maskiner var derudover via printerswitch forbundet til en matrixprinter.
Skolen havde udstyret til rådighed i mindre end et halvt år. Tilsynslærerne kunne ikke på den korte tid nå at sætte sig ind i teknikken i systemet og kunne derfor ikke tage hånd om de problemer der efterhånden viste sig ved intensivt brug (problemer, der også opstår på maskiner, der ikke er i net, men som lærerne har erfaring med at angribe i disse situationer).
cd-rom-drevet kom ikke til at køre. Muligheden for at anvende to forskellige printere kunne ikke gennemskues af elever og skolens øvrige lærere - der blev foretaget indstillinger af printerne, som gjorde dem ubrugelige.
Lærernes konklusion er, at
- tilsynslærerne ville ikke ofre uforholdsmæssig meget tid på at sætte sig ind i et system, som man vidste ikke skulle være permanent. Man kunne derfor ikke løse de problemer, der opstod.
- hvis der skal indføres netværk, skal tilsynslærerne have kurser god tid i forvejen.
- skolens øvrige lærere skal have et kort kursus i anvendelsesmulighederne
- alle maskiner i et lokale skal være bundet op i det samme net.
- investering i net (såvel anskaffelse og drift) skal vurderes nøje i forhold til ressourcerne der skal anvendes ved indkøb af flere stand-alone maskiner
På den 2. skole blev udviklingsarbejdet forsinket, da man afventede den nyeste udgave af WfW (vers. 3.11). Da programmet forelå, blev 4 maskiner bundet sammen. I denne omgang var der kun en printer på systemet (som blev delt via nettet) og intet cd-rom-drev.
I den tid systemet har været installeret på skolen har der ikke været større gener. Eleverne fandt hurtigt ud af at benytte kommunikationsfaciliteterne og benyttede sig af muligheden for at lagre dokumenter et centralt sted, så de kunne viderebearbejdes af andre (især i forb. med projektopgaven).
Skolen har i det kommende skoleår ansøgt om kommunale udviklingsmidler, med henblik på at få net på alle maskinerne i lokalet samt cd-rom drev på 2-3 maskiner.
Konklusion
Det kunne betale sig at vente på den nyeste netversion inden udviklingsarbejdet blev igangsat, da denne version viste sig mere robust end den foregående. Cd-rom drev indgik ikke i afprøvning nr. 2, men de problemer skole 1 oplevede i forbindelse med cd-rom, ville have været færre med den nye udgave af programmet.
Udviklingsarbejdet har ikke afklaret, om et peer-to-peer netværk vil være mere anvendeligt i skolen end et traditionelt netværk med dedikeret server og arbejdsstationer. Det traditionelle netværk er tildels usynligt for brugerne, da serveren altid står tændt - i et peer-to-peer skal brugerne sikre sig, at den maskine man vil trække på ressourcer fra, er tændt. Der skal derfor, som det også blev bemærket på 1. skole, afholdes kurser for brugerne, der fokuserer på peer-to-peer netværkets potentiale og svage sider hvis det indføres.
9. Visualisering i geografi
Formål:
En samling data kan afbildes i grafmodulet, som hører til et alm. regneark. Hvis det drejer sig om geografiske data, vil det måske lette overskueligheden, at få data afbildet på et landkort. Der findes flere programmer på markedet, der tilbyder denne facilitet. Kan eleverne arbejde med programmet, eller vil programtypen kunne være lærerens værktøj?
Udstyr, der skal være til stede på skolen:
Et antal maskiner med Windows 3.1
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
Program til skolens maskiner.
2 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
På den 1. skole blev programmet benyttet i en 7. kl. Klassen arbejdede med de talmaterialer, der var leveret sammen med programmet. Lærerens konklusion var, at eleverne kunne finde ud af at benytte programmet, men kun med megen hjælp. De benyttede talmaterialer var ikke relevante for de emner, der i øvrigt blev arbejdet med.
På den 2. skole blev der ligeledes arbejdet med programmet i en 7. kl. Emnet var ’Levestandard i (vest)-europa, en afstikker fra et emne om Frankrig. Problemformuleringen gik på, om der var en sammenhæng mellem et lands bruttonationalprodukt og en række andre statistiske forhold f. eks. energiforbrug, antal biler, tv, læger etc., tal som klassen havde adgang til via programmet GO-Base. Læreren ønskede at undersøge om eleverne kunne opnå så stor færdighed i at benytte programmet, at der kunne fremstilles tematiske kort hurtigere og bedre end de kunne laves i hånden.
Eleverne var ganske vakse til at lære teknikken, selvom programmet absolut fordrer mere af brugeren end mange andre programmer, der anvendes i skolen. En god portion viden om betjening af Windows-programmer, gør det imidlertid lettere at anvende programmet.
Det var intensionen at undersøge, om eleverne også mestrede færdighederne efter et stykke tid, så programmet kunne blive et redskab man benyttede, når der er behov for det, men dette blev ikke nået inden udviklingsarbejdet skulle afsluttes.
Eleverne prøvede også at lave tematiske kort udelukkende ved håndkraft, og konklusionen var, at det tager fantastisk lang tid. Lærerens opfattelse er, at programmet sagtens kan benyttes i geografiundervisningen i 7.-8. kl.
Konklusion
Læreren på den første skole sagde, at det ikke kunne være meningen, at man skulle bruge uforholdsvis meget forberedelsestid på at lære et program at kende, som kun skulle benyttes i ganske få timer. Det er til dels rigtigt, men udtalelsen skal nok ses i sammenhæng med, at udviklingsarbejdet selvfølgelig havde en deadline, og at programmet derefter skulle slettes fra skolens maskiner. Hvis programmet kan benyttes flere gange (med jævne mellemrum) vil det imidlertid godt kunne forsvares, at benytte noget mere tid de første gange man arbejder med computeren, end man ville have gjort hvis computer ikke blev benyttet. Dette er bl.a. grunden til at læreren på skole 2, endskønt der også her var ting der i starten gik langsomt, alt i alt vurderer programmet positivt.
Når programmet benyttes, vil det være ønskeligt at have en farveprinter til rådighed.
10. MM i geografi (Grønland)
Formål:
Programdatateket har indkøbt udstyr, der kan afvikle Danmarks Radios Grønlandsprojekt. Grønlandsprojektet består af en video-plade med still- og levende billeder, en cd-rom med en masse data om Grøndland samt et Macintosh-program til styring af videoplade fra computer. Projektet indeholder en mængde informationer, som vil kunne anvendes i arbejdet med Grønland.
Udstyr, der skal være til stede på skolen:
Intet.
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
Computer, video-spiller og -skærm samt grønlandsmateriale.
3 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
På den 1. skole blev udstyret sat på skolebiblioteket, så elever fra to 9. klasser kunne anvende materialet i såvel timerne og frikvartererne. Mange elever blev dus med materialet i de 3 måneder man disponerede over udstyret, men der var også en del tekniske problemer, som først blev løst på et sent tidspunkt (bl. a. var der knas med at kunne udskrive informationer på printeren).
Lærernes konklusion er, at i det konkrete emnearbejde om Grønland, blev de fleste informationer indhentet fra traditionelle undervisningsmaterialer (bøger, film), men at det kunne være anderledes, hvis der var flere apparater til rådighed med grønlands-projektet.
På den 2. skole arbejdede en 7. kl. med et forløb over 8 timer. 4 grupper á 5 elever fik hver mulighed for at arbejde med systemet i én lektion. Det var lærerens erfaring, at der skulle forholdsvis meget lærerstøtte til, da betjeningen af udstyret ikke var nemt. Læreren ville, hvis udstyret skulle bruges permanent på skolen, ønske at det var mobilt - det kan nok ikke lade sig gøre med det apparatur, der i dag skal til rådighed for at afvikle projektet, men hvis materialet i stedet forelå på cd-rom-mediet ville det være noget nemmere.
På den 3. skole blev materialet ligeledes anvendt i en 7. kl. I denne klasse blev eleverne inddelt i grupper á 3 elever, der hver fik mulighed for at arbejde med materialet i 2 timer. Eleverne var interesserede i at arbejde med stofområdet Grønland på denne måde.
Konklusion
Alle lærere vurderer materialet som velegnet, dog med det forbehold, at programmets brugerflade skulle ændres drastisk for at de tekniske problemer ikke overskygger muligheden for at hente de oplysninger man søger. Man kunne sige, at udstyret ideelt burde have været på skolerne i en længere periode, så elever/lærere havde lært det bedre at kende, men da den periode man afsætter til at arbejde med et emne i geografi nok ikke er meget længere end udstyret rent faktisk har været til rådighed, er det programdesignet der skal laves bedre, hvis ressourcematerialer skal kunne anvendes i skolen.
11. Fotolære
Formål:
Det elektorniske mørkekammer kan etableres på edb-maskinen. I et fotoretoucheringsprogram kan men arbejde med sort/hvid eller farvebilleder og lave effekter, som før skulle ske i mørkekammeret. Man kan lave udsnit, ændre lysstyrke, arbejde med farveudtryk etc. Vil arbejdet ved edb-maskinen tilføre faget fotolære noget nyt?
Udstyr, der skal være til stede på skolen:_
Et antal maskiner med Windows 3.1. minimum 80 MB harddisk og helst en forholdsvis kraftig processor (386 DX, 33Mhz eller mere) samt SuperVGA (256 farver i en opløsning på 640*480 punkter eller mere).
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
Program evt. farvescanner, samt hjælp til indlæsning af billedmateriale (udlån af diskettebaseret farvekamera).
2 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
På den 1. skole arbejdede 7 elever fra et fotolære-hold med et professionelt foto-retoucheringsprogram. Programmet var installeret på to maskiner, men man kunne kun arbejde på den ene, da billedernes størrelse gjorde, at de ikke umiddelbart kunne flyttes via disketter. Fra lærerens tilbagemelding kan nævnes, at scanneren var af ringe kvalitet, maskinen var for langsom, programmet var for omfattende (læreren havde ikke overblik over alle programmets muligheder).
5 af de 7 elever arbejdede godt med materialet, men læreren havde ikke mulighed for at hjælpe med problemer, når de opstod, da hans tilstedeværelse var ønsket andetsteds (16 elever på holdet).
På den 2. skole blev der ændret på afprøvningsbetingelserne. For det første var der sendt et program på markedet, som var en neddroslet (reduceret) udgave af programmet der blev benyttet på den 1. skole. Læreren på skole 2 fik begge udgaver til rådighed, men foretrak helt klart det reducerede program i skolesammenhæng.
Skole 2 havde endvidere en lidt kraftigere maskine til rådighed på skolen, og læreren havde selv privat en virkelig kraftig maskine, hvor det udlånte udstyr også blev afprøvet. Skole 2 fik udover scanneren også diskettebaseret fotoapparat til rådighed.
Af lærerens bemærkninger kan nævnes, at håndscanneren skal føres meget forsigtigt for at opnå blot middelmådige scanninger - en A4-scanner er klart at foretrække. At kameraets billeder er for dårlige, hvis man forventer fotografisk kvalitet. Som et redskab i forbindelse med træning i kompositionsteknik, idet man jo kan skyde løs, uden at det koster noget. Hvis billedmaterialet skal være bedre, og samtidig kunne behandles elektronisk, må foto-cd foretrækkes.
Konklusion
Maskiner, der skal anvendes til intensiv billedbehandling kan ikke være store nok. Som minimum skal i dag vælges 486 DX 66 Mhz med 8 MB RAM og meget stor harddisk. På den 1. skole blev der anvendt 386SX, 25 Mhz maskiner - denne maskintype er alt for lille til billedarbejde - de dårlige erfaringer med håndscanneren skyldes til dels også at maskinen er for langsom.
Det elektroniske kamera har en anvendelsesmulighed i fotolære, men mørkekammerets nedlæggelse ligger endnu et par år ude i fremtiden.
12. Visuel programmering
Formål:
Valgfaget datalære opretholdes stadig mange steder, men med de nye og kraftigere maskiner er der mulighed for at arbejde med emner, som hidtil ikke har kunnet lade sig gøre. Programmering i traditionel forstand (Comal-programmering) kan afløses af andre metoder, som er lettere tilgængelige, og som inddrager flere aktiviteter.
Udstyr, der skal være til stede på skolen:
Maskiner med Windows 3.1
Udstyr, Programdatateket stiller til rådighed:
Visuelt programmerings-sprog (f.eks ObjedtVision eller Visual Basic for Windows) samt scanner og et antal mikrofoner/højttalere.
3 skoler blev udvalgt til udviklingsarbejdet
På den 1. skole gik læreren i gang med at se på potentialet i programmet i sommerferien, og udarbejdede en dansk vejledning til programmet, samt en række mindre opgaver, der skulle give eleverne kendskab til programmets potentiale. Derefter gik eleverne (11 i alt) sammen i 3 grupper, der arbejdede med henholdsvis en turistbrochure om kommunen samt 2 eventyrprojekter.
Eleverne synes arbejdet var spændende og havde nemt ved at få hold på den begrænsede programmering der skal til for at kæde informationssider sammen til en helhed.
Fra den 2. skole foreligger der ingen rapportering.
På den 3. skole blev arbejdet igangsat på et sent tidspunkt af skoleåret. Eleverne havde ikke mange lektioner tilbage i faget datalære på grund af ekskursioner, eksamen etc. Eleverne nåede dog at stifte bekendtskab med programmet og syntes at det var særdeles spændende at arbejde med.
Konklusion
Programmet blev stillet til gratis til rådighed for skolerne i afprøvningsperioden. Programmet blev efter afprøvningsperiodens udløb indkøbt af alle tre skoler, hvilket indikerer at lærerne mener et program af denne type kan være en afløser for eller et supplement til de programmeringssprog man hidtil har benyttet i datalære (primært Comal).
Arbejdet med programmet var (selvfølgelig) ikke problemfrit. Der var problemer med at få billeder, der var fremstillet i andre programmer, vist med de rigtige farver. Disse paletteproblemer er imidlertid ikke isoleret til ObjectVision alene - flere programmer i Windowsmiljøet kan resultere i tilsvarende problemer.
En skole bemærkede også, at når man begynder at benytte billedmateriale i større udstrækning, kan ældre maskiner vise sig for langsomme til opgaven.
ObjectVision blev som sagt valgt, fordi programmet kunne anskaffes med 10-bruger licens for et overkommeligt beløb. Programudviklingsorganisationen Orfeus vil imidlertid ultimo 1994 udsende et program, der er endnu lettere at benytte og som vil koste mindre.
Udviklingsarbejderne har vist, at der er behov for programmer af denne type, samt at disse programmer ikke afvikles ligegodt på alle maskintyper.
Samlet konklusion
Udviklingsarbejderne der blev sat i gang have så forskelligt (fagligt) indhold, og så forskellige afprøvningsvilkår, at en samlet konklusion næsten er umulig. Det kan imidlertid konkluderes at
...der er behov for (kraftige) maskiner i faglokalerne. I såvel musik, fotolære, billedkunst samt andre kreative fag kan computeren anvendes på en måde, der tilfører fagene en ny dimension. Det er imidlertid vigtigt, at indkøbene til disse fag er nyindkøb - man bør ikke indkøbe nyere maskiner til skolens edb-lokale, og derefter flytte de ældre maskiner i faglokalerne.
...åbne, professionelle programmer kan være sværere at indpasse i en undervisningssituation end decideret undervisngstilrettelagte programmer. Det skal dog pointeres, at de lærere der har deltaget i udviklingsarbejderne, og som har haft erfaring med edb i kraft af at have computer i hjemmet, i højere grad er i stand til at vurdere potentialet i de åbne programmer, og indpasse dem i undervisningen på en kreativ måde.
...standardprogrammer kan udmærket anvendes i undervisningen, men hellere mindre og overskuelige programmer end store, facilitetsfyldte programmer i de situationer hvor programmerne kun anvendes periodisk af lærere/elever.
...jo hurtigere lærerne får maskiner i hjemmet, jo hurtigere vil edb kunne integreres i undervisningen.
...arbejdet med computerbaseret lyd og billeder vil fremover blive muligheder i en lang række af skolens fag. Skolerne skal derfor overveje i hvilken udstrækning eksisterende maskiner kan udbygges til at anvende disse muligheder.
...skolernes mulighed for at deltage i udvikling/afprøvningsarbejder tjener to formål. For det første kan lærerne på en bedre måde orientere sig om de muligheder, der er inden for deres fag. Endvidere får man på skolerne et bedre beslutningsgrundlag når det skal afgøres hvilke nyindkøb, der skal foretages.
...Programdatateket bør også fremover tilbyde skolerne deltagelse i udviklings/afprøvningsarbejder.
...den tekniske udvikling giver konstant nye muligheder i undervisningen. Udviklingsarbejderne har vist, at computeren kan anvendes på en spændende og kreativ måde også i fag med små timetal. Det er derfor vigtigt, at kommunen/skolen har en plan for fremtidige edb-anskaffelser - også set i lyset af, at KUP-rapporten jo anbefaler, at der skal være adgang til computer i faglokalerne.
Bilag 1: Indbydelsen, der blev sendt til skolerne i marts 1993
Indbydelse til deltagelse i udviklingsarbejde
Langt de fleste skoler i kommunerne i Viborg amt har nu mulighed for at benytte edb i undervisningen i en eller anden udstrækning. Mange skoler har haft muligheden i lang tid, og har derfor allerede erfaringer med hvad edb kan bruges til. Andre skoler skal først nu til at afprøve mange af de muligheder mediet tilbyder.
EDB er kendetegnet ved, at det kan benyttes i mange forskellige sammenhænge. Arbejdet med edb vil derfor i mange år fremover også have form som udviklingsarbejde - nye programmer og/eller nye tekniske muligheder vil måske kunne anvendes på en måde, der tilfører undervisningen en ny dimension eller skaber grobund for en ny pædagogisk praksis.
Programdatateket har formuleret en række områder, hvor det vil være interessant at få belyst de pædagogiske muligheder. Der er altså ikke tale om et åbent udviklingsarbejde, men et udviklingsarbejde der skal belyse mulighederne i en række konkrete soft- og hardware produkter.
Programdatateket stiller pædagogisk og teknisk bistand til rådighed for udviklingsarbejderne samt det software/hardware udover edb- maskinen, der kræves for at få arbejdet i gang. Den enkelte skole afholder evt. vikarudgifter i forbindelse med den (de) deltagende læreres deltagelse i introduktions- og evalueringsmøde. (2 halve dage fra kl. 12.30 - 16.30).
Programdatateket vil meddele resultaterne af udviklingsarbejdet enten i form af artikel i ’Nyt fra Programdatateket’ eller i kursusform. Lærere, der deltager i udviklingsarbejdet, vil forhåbentlig medvirke ved eventuelle arrangementer, der skal videreformidle resultaterne. Deltagelse i disse arrangementer vil blive honoreret.
Herefter fulgte beskrivelsen af de enkelte udviklingsarbejder, som i denne evaluering er placeret i forbindelse med omtalen af hvert udviklingsarbejde.
Bilag 2: De deltagende skoler
PD’s udviklingsarbejder 1993/94
1.Lyd i dansk/fremmedsprog
Mønsted skole, 9/8/93 - 5/11/93
2.Lyd i dansk/fremmedsprog
Oddense skole, 22/11/93 - 4/3/94
3.Lyd i dansk/fremmedsprog
Vestre skole, Viborg, 21/3/94 - 10/6/94
4.Billeddatabase
Ræhr skole, 9/8/93 - 10/12/93
5.Billeddatabase
Vestervang, 10/1/94 - 10/6/94
6. Layoutarbejdsplads på pæd. værk.
Koldby skole, 9/8/93 - 10/12/93
7. Layoutarbejdsplads på pæd. værk.
Sundsøre ungdomsskole, 10/1/94 - 10/6/94
8. Billedkunst
Lødderup skole, 9/8/93 - 5/11/93
9. Billedkunst
Resen skole, 22/11/93 - 4/3/94
10. Skoleavis
Vestervang, 9/8/93 - 5/11/93
11. Skoleavis
Lødderup, 22/11/93 - 4/3/94
12. Skoleavis
Gedsted, 21/3/94 - 10/6/94
13. Sequenser i musik
Tungelundskolen, 9/8/93 - 10/12/93
14. Sequenser i musik
Åkjærskolen, 10/1/94 - 10/6/94
15. Multimedie i engelsk
M.C. Holm, 9/8/93 - 15/10/93
16. Multimedie i engelsk
Østre skole, Thisted, 22/10/93 - 21/1/94
17. Multimedie i engelsk
Dueholm, 21/3/94 - 10/6/94
18. Netværk
Jølby skole, 9/8/93 - 10/12/93
19. Netværk
Løgstrup skole, 10/1/94 - 10/6/94
20. Visualisering i geografi
Thorning, 9/8/93 - 5/11/93
21. Visualisering i geografi
Oddense, 22/11/93 - 4/3/94
22. Multimedie i geografi
Østre skole, Thisted, 9/8/93 - 5/11/93
23. Multimedie i geografi
Thorning, 22/11/93 - 4/3/94
24. Multimedie i geografi
Snedsted, 21/3/94 - 10/6/94
25. Fotolære
Åkjærskolen, 9/8/93 - 5/11/93
26. Fotolære
Snedsted, 22/11/93 - 4/3/94
27. Visuel programmering
Breum skole, 9/8/93 - 5/11/93
28. Visuel programmering
Tungelundskolen, 22/11/93 - 4/3/94
29. Visuel programmering
Egeskovskolen, 14/3/94 - 10/6/94
Bilag 3: De anvendte materialer
Bilag 4: Lærernes beskrivelser
Bilag 5: Produkter fra udviklingsarbejderne
|
